Hvordan virker mine øjne

Hvad skal der til for at se skarpt og præcist.

På nethinden, inde i øjet, er der nogle lysfølsomme celler (stave og tappe), disse celler skal vi have mange af, og de må ikke være defekte.

Vi skal kunne kontrollere det lys, der påvirker disse celler, så der ikke kommer forstyrrende lysindfald. Det er vores regnbue hinde, der hjælper med til det.

Vi skal kunne fokusere lyset i et brændpunkt på nethinden, det er primært vores hornhinde og linse der sørge for dette.

Der skal være en god forbindelse igennem synsnerven ind til den processor (Visual cortex) der skal forarbejde informationen til et billede vi kan forstå.

Hvis vi gerne vil have et godt dybde syn, er det bedst at have to øjne hvis samlede information skal bruges skabe et rigtigt 3 dimensionelt billede. Hjernen kan godt beregne dybder på andre måder, men et binokulært syn (samsyn hvor begge øjne arbejder sammen) er at foretrække.

Lidt om øjne

Meget kort fortalt så kan øjnene deles op i 2 funktioner, en forreste del bestående af de gennemsigtige dele, hornhinden og linsen. Disse dele skal fokusere lyset på øjets bageste del nethinden, der har til opgave at registrere lyset og sende informationen videre til visuel cortex (synscenteret i hjernen) via syns nerven (nervus opticus).

Lidt om styrker:

Hvis styrken i de brydende medier, det vil sige hornhinden og linsen ikke passer med afstanden ind til nethinden, kan der ikke dannes et skarpt billede på nethinden, og nethinden vil derfor ikke kunne gengive et skarp billede til visuel cortex.

Denne problematik kan vi optikere løse ved hjælp af brilleglas eller kontaktlinser.

Lidt om sygdomme i øjnene:

Man kan også have synsproblemer, som ikke kan afhjælpes med briller eller kontaktlinser. Man kan have forskellige sygdomme eller skader, der gør, at vi har svært ved at se klart.

Grå stær (cataract):

er betegnelsen for den ophobning af ikke transparente stoffer, der kommer over tid inde i din linser. Over tid vil lyset have sværere og sværere ved at komme ind i øjet, hvilket bevirker at vi får sværere ved at se. Vi kan undersøge dine øjne for symptomer på grå stær, men det er øjenlægen, der stiller den endelige diagnose og står for operationen.

Grøn stær (Glaukom):

er betegnelsen for de skader, der kan komme på papillen. Papillen er det sted, hvor synsnerven går ud af øjet og ind til synscenteret bagerst i hjernen visuel cortex. Skaderne kan som oftest relateres til forhøjet tryk i det indre øje i forhold til det omkringliggende tryk. 

Vi kan screene dine øjne for symptomer, men det er øjenlægen, der står for den endelige diagnose samt receptudskrivning af øjendråber eller operation.

Forkalkning (AMD):

er forandringer inde på din nethinde, der kan komme over tid. Disse forandringer kan forværre dit syn over tid, og kan give billed forvridninger og blinde pletter. Med et fundus billede har vi mulighed for at se disse forandringer og give dig en henvisning til en øjenlæge, hvis der er behov for dette.

Dovent øje (Amblyopi):

er betegnelsen for et øje, der ikke har udviklet et normalt syn/visus.

Kontakt​

​Tlf.: 98 17 47 77

E-mail: butik@focusoptik.dk

Åbningstider​

Mandag:

9.00 - 17.30​​

Tirsdag:

9.00 - 17.30​​

Onsdag:

9.00 - 17.30​​

Torsdag:

9.00 - 17.30​​

Fredag:

9.00 - 18.30​​

Lørdag:

9.00 - 12.00